Blog-arkiv

tirsdag den 5. marts 2013

Run baby, run!

Ugens optur: Vejret! Det er simpelthen så skønt at hilse på solen igen, jeg gik rent faktisk rundt i en top udenfor i dag. Jeg synes vi har haft en rigtig lang vinter, og jeg har virkelig set frem til lidt varme. Så var det jeg tænkte: det skal fejres! Så jeg hoppede i mine løbesko og løb mig en tur ude i den dejlige natur. Så jeg løb langs solnedgangen, det var simpelthen så opfriskende. Nu begynder det jo at være lyst i længere tid og dagene bliver 'længere' - det er jo dejligt! Jeg er så glad, så glad <3 Jeg kan godt mærke det var hårdt at komme i gang igen, jeg er i vidst i vinter-form... 
Hvis du mangler lidt inspiration til selv at komme i gang, kommer der noget her:

søndag den 3. marts 2013

Lille tattoo, stor betydning

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en tatovering. Motivet skal bare være helt rigtigt, og så er det vigtigt at den har en betydning for mig. Det skal ikke være noget stort, en lille en på hånden eller foden... Ryggen? Jeg ved det ikke! Der er så mange muligheder. Men jeg ved, at det er noget jeg skal have tænkt godt igennem, da det jo er for livet. Hvad synes du om tattoos?

lørdag den 2. marts 2013

Romantiske sange

Jeg elsker romantiske sange. PT er det de her jeg lytter til:
 
Taylor Swift - Everything Has Changed
Taylor Swift - The Last Time
Rihanna - Stay
One Direction - Little Things
Eric Clapton - Wonderful Tonight
LeAnn Rimes - How Do I Live
Marvin Gaye - Sexual Healing
Dido - White Flag
Dido - Thank You
Phil Collins - Against All Odds
<3

Loved by CSM

Det er ved at være noget tid siden at Christiane Schaumburg Müller lancerede hendes nye tøjkollektion, "Loved by CSM". Jeg er faktisk ret vild med noget af det hun har lavet! Måske er det fordi at hun er Danmarks lækreste kvinde, eller... Der er i hvert fald noget super sødt tøj i mellem! Smut forbi Kvickly og se det an, eller tjek det ud her

My H&M's most wanted

Lækkert hår

Så er det tid til at blive klippet. Årgh, jeg hader det, og undgår det gerne. Nu er det sådan, at jeg klipper mig selv. Jeg stoppede med at gå til frisør for et par år siden, fordi jeg simpelthen blev så træt af at de ALTID klipper mere af end aftalt, og det bliver aldrig helt som jeg vil have det. Jeg har derfor brugt rigtig meget tid på at se tutorials på Youtube, som handler om hvordan man plejer/klipper/farver hår. Det er faktisk ret nemt! Man skal bare lige turde springe ud i det, og så er det også vigtigt at have en ordentlig frisør saks. Selvom de er dyre, er det en god investering hvis man altså er seriøs med selv at ville klippe sig selv. Så går den ikke med en køkkensaks (tro mig, jeg har prøvet...)!
Jeg har denne saks fra Matas til 220,- kr. som er utrolig god! Den klipper rigtig godt, jeg har simpelthen været så glad for den. Så ja, det kan betale sig!
 
 
Når det kommer til hår, keder jeg mig hurtigt. Der skal gerne ske noget nyt, gerne ofte. En ny farve, en ny frisure. Et eller andet skal der ske! Jeg finder inspiration på nettet efter forskellige hår-stile, der er så mange flotte frisure derude! Jeg har både været rødhåret, lyshåret, stribet, mørkhåret, sorthåret og på et tidspunkt vidst også lilla (det var en ups'er...) Men jeg må sige; min favorit er stort hår - mørkt hår - langt hår! Det er min absolut foretrukne frisure, og det er den jeg selv bærer oftest. Så kan man jo lave alverdens ting med sådan en manke! Jeg har før haft ekstensions, men mit hår er nu så langt at det ikke længere er nødvendigt.
 

MiniInTheBox

Jeg ledte efter en ny Macbook oplader, og det var her jeg fandt den her side: MiniInTheBox
Nogle som er bekendte med den hjemmeside? Jeg fandt den troværdig, dels på grund af dens kundeanmeldelser (der var en del fra Danmark). Det er en masse varer (tror de kommer fra Kina) som bare er sat helt vildt ned. Det er altså ikke varer som kommer fra Danmark. Jeg faldt over en del ting som jeg nu har bestilt, så krydser jeg fingre for det hele er i orden. Her er hvad jeg bestilte:
Jeg er især helt vildt med coveret! Det kostede kun 22 kr. Det hele samlet blev i alt 321 kr. (inkl. forsendelse og forsikring), så det er jo helt vildt billigt. Krøllejernet kostede 38 kr. så jeg regner det ikke for så meget, men der var en anmeldelse fra en pige fra Danmark som sagde det var godt, hun havde sågar sat et billede ind af hendes krøllede hår :-) Gummidimserne i midten er til ansigtet, de skulle kunne rense porrerne væk. Armbåndende er sådan nogle anti-mygge bånd, som skulle holde myggene væk. Det er godt til mig, da jeg ALTID bliver angrebet af myg om sommeren. Tjek siden ud, jeg skal nok opdatere når jeg har modtaget pakkerne.


Suppekuren (7 dages kuren)

Min mutti fortalte mig om den her kur hun vil på som varer i 7 dage, og så tænkte jeg, hvorfor ikke. Så om et par uger går vi i gang med det der hedder "Suppekuren". Det er en 7 dages koncentreret kur hvor man har mulighed for at tabe sig en del. Det går ud på, at man i 7 dage ikke spiser andet end suppe, morgen, middag og aften! Det bliver en udfordring, specielt fordi jeg ikke er den store suppespiser... Men det skal prøves! Hvis kuren bliver fuldt korrekt, vil den rense ud i dit system for urenheder, og så forbrænder man flere kalorier end mand indtager. Jeg er super spændt på at komme igang. Det er nu ikke fordi jeg har brug for at tabe mig. Jeg er tilfreds med min krop, men vil man ikke altid gerne forbedre den lidt? Hehe
 
Kuren kan findes her

Dagens outfit

Tubetørklæde fra Pieces, Slim Jeans fra H&M, striktrøje fra Kvickly sat ned til en 50'er (ja, de kan altså godt have noget brugeligt tøj!) ;-)
 
Armbånd fra Pilgrim 
Ur fra D&G (købt brugt på Trendsales til 400,-) 

Foråret er på vej

Sneen er væk, solen kigger frem og jeg har officielt pakket min vinterjakke langt væk og fundet mit forårstøj frem. Hold op hvor er det dejligt. Jeg kan allerede mærke en helt ny energi, og mit humør er i top. 
Derudover må vi ikke glemme, at det snart er påske! Det er ret tydeligt når man går rundt i butikkerne, der er så mange søde nips-ting. Og så er påskens tid snoller-tid! Påskeæg i lange baner fylder de danske hjem lige nu, og det er svært at lade ligge. Det er ikke noget jeg vil tænke endvidere over, jeg vil bare hygge mig og nyde at vi er ved at være ovre i den varme ende af året <3

fredag den 1. marts 2013

Få smukke og naturlige negle

Selvom du måske ikke bruger negelak, er det stadig vigtigt at pleje dine negle så de ser smukke og sunde ud. Der er nemlig stor forskel på flossede nedbidte negle, og lange glansfyldte negle. Her kommer en simpel og nem guide til at få smukke naturlige negle...

Du skal bruge:
- Neglepind
- Cuticle Massage Cream
- Håndcreme
- Neglefil
- Neglelakfjerner
- Gennemsigtig neglelak (valgfrit)

1) Fjern al overflødigt neglelak med neglelakfjerner

 2) Hold dine hænder i varmt vand i ca. 1 minut. Dette vil blødgøre din hud, samt neglebåndende.

3) Massér "Cuticle Massage Cream" ind i neglebåndende, og lad det sidde i et par minutter. Dette blødgøre og reparerer dine neglebånd.

4) Brug en neglepind til at skubbe neglebåndende ned med (du kan også bruge dine fingre til dette, det er hvad du selv foretrækker)

5) Fil dine negle og rens under dem med en lang og tynd fil

6) Slut af med en god håndcreme

7) Dette trin er valgfrit! Jeg kan godt lide at mine negle skinner lidt, så jeg bruger ofte gennemsigtigt neglelak efter jeg har plejet dem. 

Resultatet er sunde, smukke og naturlige negle! 

Løbeguide: kom i gang på 6 minutter!

Hvis du gerne vil begynde at løbe, men har lidt svært ved at komme i gang, kommer der her en guide til hvordan du hurtigt og nemt kan komme til at løbe langt - og så tager det kun 6 minutter at komme i gang! 

Første gang du hopper i løbeskoene og går udenfor, skal du blot gøre dette:
Gå i 5 minutter, løb derefter 1 minut
Næste gang du er ude og løbe:
Gå i 4 minutter, løb i 2 minutter
Tredje gang:
Gå i 3 minutter, løb i 3 minutter
Fjerde gang:
Gå i 2 minutter, løb i 4 minutter
Femte gang: 
Gå i 1 minut, løb i 6 minutter
Nu er du parat til at løbe 6 minutter i ruf, uden pauser! 

Det er rigtig vigtigt, at i de minutter du løber, at du rent faktisk løber og giver alt hvad du har! På den måde opnår du de bedste resultater. 

Hav dog tålmodighed, det kan godt være du har brug for et par gange hvor du blot løber 1 minut og går i 5, det er helt op til dig selv. Dette er blot et nemt skema over hvordan du kommer i gang. Og du behøver ikke stoppe ved 6 minutter! Jeg er sikker på, at når du først har nået de 6 minutter får du blod på tanden, og så kommer resten helt af sig selv! Du er snart byens super-løber. Held og lykke! :-)

onsdag den 27. februar 2013

Coming up...

Jeg har beklageligvis været lidt fraværende på bloggen på det seneste, det skyldes at min skole fylder en del. Men bare vent, i weekenden går jeg blog-amok! Jeg har en masse indlæg i tankerne, så stay tuned <3

Nej til SU-nedskæringer


Nu går der lige lidt politik i det. I har måske hørt om regeringens nye SU-reform, som skal få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Regeringen har tænkt sig at spare 2 milliarder kroner på SU'en som skal gå til erhvervslivet. Jeg vil ikke gå i detaljer, da det hurtigt kan blive et laaaaangt indlæg, men du kan læse mere om det her
Hør desuden debatten mellem en for- og imod på P1 her

Vi er en stor gruppe studerende som siger NEJ til SU-nedskæringerne. Regeringens SU-forringelser vil ramme socialt skævt, og går også imod regeringens egne målsætninger om, at få flere unge hurtigere igennem en uddannelse.
Derfor samles vi på Københavns Rådhusplads i morgen (torsdag d. 28-02) kl. 15:00 og går samlet videre til Christiansborg Slotsplads for at råbe politikerne op. Der er lige nu over 10.000 tilmeldte til demonstrationen på facebook. Der kører busser rundt i hele landet og samler folk op som skal med, og du er meget velkommen! Læs mere om eventet på facebook her
Jeg synes man bør tage ansvar og deltage, hvis ikke for en selv så for ens med-studerende.  Selvom den nye reform måske ikke rammer en selv, rammer den så mange andre. Man kan selvfølgelig have en anden holdning, sådan er det jo. Jeg vil meget gerne høre din mening om det hele :-) 

mandag den 25. februar 2013

DIY: Søde nøgler!

Få styr på dine nøgler, pynt dem med neglelak! Du kan bruge hvilke som helst farver, i dette tilfælde har jeg brugt en lys grøn (købt i Tiger).